Print

Lov om røgfri miljøer

"Lov om røgfri miljøer" er trådt i kraft.

Loven skal medvirke til at udbrede røgfri miljøer og derved sikre, at ingen bliver udsat for passiv rygning ufrivilligt. Passiv rygning koster årligt 2000 mennesker livet i Danmark.

Loven betyder, at indendørs rygning som udgangspunkt er forbudt på de 6 områder, hvor loven gælder. De 6 områder er:
  • Arbejdspladser (alle steder hvor der er nogen ansat - lønnet eller ulønnet)
  • Institutioner, skoler, klubber m.m. for børn og unge (brugere/elever hovedsageligt op til 16 år) 
  • Øvrige uddannelsesinstitutioner
  • Lokaler hvortil offentligheden har adgang
  • Serveringssteder
  • Offentlig transport og taxaer

Alle steder gælder et generelt  forbud mod indendørs rygning. Dog kan der indrettes rygerum, og bortset fra børn- og ungeområdet også rygekabiner. Rygerum og rygekabiner må KUN bruges til rygning. På arbejdspladser kan man også tillade rygning på enkeltmandskontorer, dvs. hvor der kun arbejder én person af gangen, og hvor der ingen fællesfaciliteter er.

Den enkelte arbejdsgiver skal lave en rygepolitik, som alle medarbejdere har adgang til at læse. Rygepolitikken skal fortælle om og hvor, der må ryges på virksomhedens område (også udenfor) samt om sanktionerne ved overtrædelse. Hvis ledelsen ikke laver en korrekt udformet rygepolitik, kan der gives bøde.

Ingen regel uden undtagelse. Derfor gælder der også særlige regler på flere områder - fx væresteder, hoteller m.fl. Du kan finde mere om disse undtagelser i loven, hos Arbejdstilsynet eller ved at kontakte Røgfri Kommune. Klik blot på linksene i boksen til højre.

Husk at loven er en minimumslov. Ingen ryger har derfor et retskrav på at kunne ryge på sin arbejdsplads, og heller ikke et retskrav på, at der etableres rygerum, rygekabiner eller udendørs rygemulighed.

Loven skal i øvrigt revideres allerede i 2009-10. Det er højst usædvanlig, at dette allerede er bestemt. Tag det som et tegn på, at udviklingen på dette område går stærkt - og kun én vej. Og husk på det, inden I indretter dyre rygerum med udsugning eller rygekabiner. Måske når I ikke at få dem afskrevet.

Få hjælp til at lave en god rygepolitik - klik her

Kontakt


Forebyggelseschef
Eva Henriksen
Tlf.:99 15 64 99


Kontakt


Tobakskoordinator og sundhedskonsulent
Louise Gravers Andersen
Tlf.:21166195


Skive Kommune logoSkive.dk logo